Det kræver et login at få adgang til Assists funktioner. I kan selv oprette brugere i Redia Admin. De skal tildeles rollen "Assist Publikum".
Læs mere om oprettelse af brugere
Login
Første gang du åbner Assist, skal du vælge, hvilket land du befinder sig i. Det kan søges frem i søgefeltet, ellers er det muligt at scrolle i listen og vælge der.
Derefter bliver du bedt om at vælge sit bibliotek.
Herefter skal du logge ind med brugernavn og adgangskode.
Til sidst skal du vælge den filial, hun arbejder på i dag. Hvis du giver Assist tilladelse til at bruge lokalitetsdata, vil Assist foreslå en filial. Det kan også søges frem i søgefeltet eller vælges på listen.
Valget af land og bibliotek gemmes på enheden, så det kun er en gang, du skal igennem disse trin i loginflowet. Næste gang vil selve loginsiden være åben med det samme. Du kan dog altid gå tilbage til de forrige trin ved at benytte tilbagepilen i venstre hjørne.
Skift af bibliotek og filial
Under “Brugerindstillinger” kan du skifte bibliotek og filial. Funktionen tilgås ved at trykke på “Mere” i bundmenuen og vælge “Brugerindstillinger” eller ved at trykke på dit navn på forsiden.
Pinkode ved inaktivitet
For at øge sikkerheden, har du mulighed for at sætte en firecifret pinkode, hvis enheden går i dvale eller Assist lukkes helt ned.
Pinkoden defineres under “Brugerindstillinger”, hvor den også kan ændres efterfølgende. Hvis du har sat en pinkode, har du også mulighed for at bruge biometrisk genkendelse til at låse telefonen op. Assist understøtter dog ikke biometrisk genkendelse på alle Android enheder.
Log ud
Du kan logge ud under “Brugerindstillinger”.
Læs mere om Brugerindstillinger
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.