Access adgangspanelet placeres i forbindelse med en adgangsvej til biblioteket og giver brugeren mulighed for at identificere sig og få adgang.
Skærm og tastatur
Den brudsikre indbyggede 5” skærm er lysstærk og giver brugeren fuldt overblik over, hvordan systemet benyttes. På skærmen ses det tydeligt, om biblioteket er åbent eller lukket.
Baggrunden skifter mellem hvid baggrund med sort skrift om dagen og sort skærm med hvid skrift om natten, efter solens cyklus. Bibliotekets koordinater skal blot indtastes i Redia Admin.
Brugeren kan få adgang ved enten at scanne lånerkort eller indtaste bruger-ID. Skærmen skifter mellem at vise “Få adgang til biblioteket: Scan dit lånerkort” og “Få adgang til biblioteket: Indtast dit låner-ID”, så brugeren tydeligt kan se begge muligheder.
Det slidstærke tastatur med taktil markering på femtallet, gør det også brugervenligt for synsbesværede at benytte adgangspanelet.
Hvis brugeren taster bruger-ID eller adgangskoden forkert, vil skærmbilledet vise det.
Adgang til biblioteket
Adgang ved at indtaste bruger-ID
Når brugeren begynder at taste sit bruger-ID, vil skærmen indikere hvor mange cifre, der er indtastet. Herefter trykker brugeren på fluebenet og indtaster derefter sin PIN-kode.
Adgang via lånerkort
Efter brugeren har scannet sit lånerkort, vil skærmen indikere, at brugeren skal indtaste PIN-koden.
Aldersbegrænsning på adgang
Det er muligt at angive en aldersbegrænsning på lånere, der skal have adgang til biblioteket via adgangspanelet.
Et eksempel kunne være, at biblioteket ikke ønsker at give børn og unge under 15 år adgang til biblioteket under selvbetjening. Herved vil lånere under 15 år blive nægtet adgang, når de scanner deres lånerkort eller indtaster deres bruger-ID. Det vil være tydeligt for låneren, at adgang er nægtet grundet aldersbegrænsning. Funktionen kræver validering mod bibliotekssystemet (LMS) og sættes op i Redia Admin.
Blokeret låner
Hvis biblioteket ønsker at forhindre en bestemt bruger i at få adgang til det selvbetjente bibliotek, kan det gøres ved at blokere brugeren i bibliotekssystemet. Brugen skal have en af følgende statusser i FBS for at blive nægtet adgang:
- Udelukket
- Forlænget udelukkelse
Manglende forbindelse mellem adgangspanelet og kontrolboksen
Hvis forbindelsen mellem adgangspanelet og kontrolboksen er væk, og Access derfor er ude af drift, vil skærmen vise:
Læs mere om konfigurering af adgangspanel, login og validering af låner i Admin
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.