Grundregler (opsummering)
Forudsætningen for, at en fejl kan rettes, er at udvikleren kan genskabe den. Det kræver som grundregel følgende oplysninger:
- Hvad oplever du? Hvad gjorde du? Hvordan så det ud?
- Hvilket bibliotek er du fra? (Kommune)
- Oplys meget gerne en testbruger.
Grundregler (uddybning)
Emne
Lav en sigende overskrift for fejlen:
- Vær konkret f.eks. "Fejler ved login".
- Undgå generelle vendinger som "Problemer med Inspire".
Kategori
Omhandler supportsagen:
- et ønske
- et spørgsmål
- en fejlmelding
Produkt
Vælg altid, hvilket produkt anmodningen drejer sig om - så lander henvendelsen nemlig direkte hos de rette personer.
- Access
- Assist
- Biblioteket-appen
- Butler
- eReolen
- Inspire
Beskrivelse
Når en supportsag modtages af support-teamet, går de i gang med at reproducere fejlen. Det er derfor vigtigt med en præcis beskrivelse af hvilke handlinger, der gik forud for dét, som blev oplevet som en fejl/uhensigtsmæssighed.
Beskriv derfor så præcis som muligt:
- Hvad oplevede du?
- Beskriv meget gerne handling for handling.
- Hvordan så det ud?
- Tag meget gerne screendumps og vedhæft dem til supportsagen.
- Hvad gik forud?
- Hvilket bibliotek (kommune) opleves fejlen på?
- Evt. login til en testbruger, som det kan genskabes for.
OBS! Skriv eller tilføj aldrig filer med personoplysninger på dine supportsager.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.