Indsend en supportsag via Redia Support forside eller knappen i øverste højre hjørne. Hvis du udfylder punkterne, som beskrevet nedenunder, har support-teamet et bedre udgangspunkt for at hjælpe.
Vælg produkt:
Vælg først "Access" som produkt i drop-down menuen. Herefter udfoldes supportformularen med spørgsmål, som er relevante for at svare på supportsager om dette produkt.
E-mail adresse:
Hvis du ikke er logget ind, skal du indtaste din e-mailadresse. Hvis du er logget ind, er det ikke nødvendigt, og du vil samtidig have mulighed for at sætte andre CC på supportsagen.
Land:
Vælg i drop-down menuen, om du er en dansk eller norsk kunde.
Navn og kunde:
Kunder kan have forskellige indstillinger og funktioner. Derfor er det vigtigt for support-teamet at vide hvilket bibliotek, supportsagen drejer sig om.
Kategori:
Vælg kategori i drop-down menuen: spørgsmål, fejlmelding, udviklingsønske eller bestilling. Det gør det lettere for support-teamet at gribe supportsagen an.
Emne:
Lav en sigende overskrift for fejlen:
- Vær konkret f.eks. "Dør lukker ikke på …”
- Undgå generelle vendinger som "Access fejler".
Beskrivelse:
Beskriv din supportsag så detaljeret så muligt. Så har supportteamet bedre forudsætninger for at reproducere problemet, som er første led i fejlsøgningen.
Vedhæft:
Vedhæft meget gerne screenshots ved f.eks. fejlmeldinger, det gør det lettere at reproducere fejlen.
OBS! Skriv eller tilføj aldrig filer med personoplysninger på dine supportsager.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.